Hvordan opfatter vi egentlig følelser? Er de universelle, eller er de formet af vores kulturelle baggrund og interaktioner med andre, og hvordan påvirker vores kulturelle kontekst vores forståelse af følelser?
I mange kulturer opfattes følelser som noget, der opstår i rummet mellem mennesker, ikke inde i individet. Det betyder, at vores måde at håndtere og genkende følelser på er dybt påvirket af vores kulturelle baggrund. For eksempel betragtes visse følelser som mere positive eller negative afhængigt af vores kulturelle værdier. I den vestlige verden værdsætter vi ofte individualitet og uafhængighed, hvor følelser som vrede og stolthed anses for funktionelle, mens følelser som skam og skyld ofte ses som mindre værdsatte, da de truer det individuelle selvbillede.
I andre kulturer prioriteres tilpasning til gruppen og harmoni i relationer højere end individualitet. Her anses følelser som skam og skyld som funktionelle, da de styrker relationerne og sikrer gruppeharmoni. Studier af forskellige kulturer viser også, at vores måde at regulere følelser på varierer betydeligt. For eksempel er det i nogle kulturer acceptabelt at undertrykke følelser, mens det i andre anses for dysfunktionelt.
Et fascinerende eksempel på kulturelle forskelle i opfattelsen af følelser kommer fra forskning udført af antropologen Jean Briggs blandt Utku eskimoerne i Canada. Hendes studier afslørede, at disse mennesker havde en meget anderledes tilgang til følelser og udtryk for aggression. I deres samfund var det afgørende at opretholde gruppeharmoni og undgå konflikter, hvilket førte til en meget lav tolerance over for aggression. Modsvaret til begrebet “vrede” eksisterede ikke i deres vokabular, og aggression blev meget sjældent udtrykt blandt voksne.
Det er i det hele taget svært for Jean at klassificere Utku eskimoernes følelsesord og oversætte dem direkte til engelsk, bland andet eftersom der er handlinger og adfærd inkluderet i de forskellige begreber. Hun har ind i mellem svært ved at forstå hvad de præcist betyder, og må gætte sig lidt frem.
Nye studier viser, at følelser ikke er universelle eller essentielle, forstået på den måde, at der ikke er specifikke markører eller “fingeraftryk” til vores følelser – men følelser skal mere forståes som fortolkninger af kontekstspecifikke situationer, og de er højt varierende og kulturdefinerede.
At forstå disse kulturelle forskelle kan ikke kun øge vores forståelse af andre, men også vores selvindsigt. Det kan give os et nyt perspektiv på vores egne følelser og handlinger og åbne døren for en større forståelse af menneskelig adfærd og interaktion.
Fotos af Samson Katt fra Pexels og Александр Велигура fra Pexels
Jeg går i dybden omkring hvad følelser er, og hvordan de opfattes og leves forskelligt i forskellige kulturer, i mit spændende onlinekursus:
Referencer: Batja Mesquita – bog “Between us”, Jean Briggs – bog “Never in anger”.