Når din hjerne modtager signaler fra kroppen, så opfatter vi ikke disse signaler præcist og detaljeret. Du kan føle en diffus smerte, en generel uro, tunge eller lette ben, eller måske bare en fornemmelse af behag eller ubehag. Det ville være lettere, hvis vi kunne forstå følelserne direkte, men desværre er det ikke tilfældet. Vi må gætte ud fra situationen og vores tidligere erfaringer.
For nylig oplevede jeg en ubehagelig følelse i brystregionen. Det var ikke direkte smertefuldt, men mere en trykkende fornemmelse. Det føltes ligesom angst, en følelse, jeg havde oplevet mange gange før. Jeg spekulerede på, om jeg var stresset, havde sovet for lidt, eller om der var noget i mit liv, jeg var utilfreds med. Efter at have forsøgt forskellige beroligelsesmetoder uden den store effekt, indså jeg, at det muligvis var mavesyre, da jeg begyndte at føle svie i området. Efter et par dage udviklede jeg også mavepine og lidt kvalme, og det gik op for mig, at det nok var en mavevirus. Så det jeg oprindeligt diagnostiseret som angst, var højst sandsyneligt de fysiologiske signaler fra kroppens bekæmpelse af et mavevirus…
Det er ikke altid let at skelne mellem forskellige følelser eller fornemmelser. Mange har svært ved at adskille angst og tristhed eller vrede og skuffelse. Men er det vigtigt at kunne skelne og sætte navn på vores følelser?
Det er ikke så vigtigt i alle kulturer, men i vores kultur er det vigtigt. Det hjælper os med at forstå, hvordan vi og andre reagerer på forskellige situationer, så vi bedre kan planlægge vores handlinger. Det hjælper os med at finde “skræddersyede” handlingsplaner i specifikke kontekster.
Forskning indikerer, at vi bedre kan tackle livets op- og nedture, hvis vi udvikler en større fleksibilitet i vores fortolkning af de forskellige nuancer i vores følelser. I stedet for blot at kategorisere vores følelser som ‘gode’ eller ‘dårlige’ i diverse situationer, kan vi segmentere vores følelser og opfattelser, så vi for eksempel kan føle os begejstrede, opløftede eller tilfredse, frustrerede, utålmodige eller oversete, afhængigt af konteksten. Disse nuancerede betegnelser iværksætter sandsynligvis forskellige og mere hensigtsmæssige handlingsmønstre.
Det er også interessant at se, hvordan forskellige kulturer opfatter og udtrykker følelser. Nogle kulturer fokuserer mere på handlinger end på mentale tilstande, mens andre har unikke ord og begreber for bestemte følelser eller fornemmelser, som vi slet ikke genkender. Hvor mange følelsesord et sprog indeholder, og hvor meget de bruges, varierer betragteligt.
Du kan endda finde på dine egne ord og begreber for at beskrive følelser, der måske ikke har nogen specifik betegnelse endnu. Du har muligvis selv nogle interne begreber som du bruger med din familje eller venner. Hvad med: “musialgi”? Den symfoni af forskellige nostalgiske følelser og minder man oplever når man hører en sang eller musikstykke som man ikke hørt på længe, og som minder en om en svunden tid som aldrig kommer igen…